Begynder hvalpehold (I alderen fra 9 uger - 6 måneder) og Unghunden (I alderen fra 6 måneder - 15 måneder):
Handler det – først og fremmest –
om at skabe en god kontakt mellem dig og din hvalp, hvilket er
”grundstenen” for jeres fremtidige samarbejde. Du får endvidere
en række redskaber til, at kunne træne din hvalp, i forhold til grundlæggende hverdagslydighed, så som f.eks. indkald og lineføring, og også således at du
får en glad, og på længere sigt, dygtig hund, som der trives i
dens omgivelser. Der vil endvidere på ”Unghunden” blive
stiftet bekendtskab med almen lydighedstræning på begynderniveau.
Under forløbet på holdene vil der også løbende indgå
teori, udover at træne en masse kontakt mv., og der vil derfor – i
den forbindelse – være rig mulighed for at spørge instruktøren til råds. I samråd med instruktøren vil
der efterfølgende blive en drøftelse af, hvornår I (du og din
hund) føler jer klar til at fortsætte det gode samarbejde, og ikke
mindst at udvikle dette på et af klubbens øvrige hold.
Lydighed:
Vil der primært blive taget
udgangspunkt i almen lydighed samt DcH’s konkurrenceprogram, hvor
øvelserne indbefatter lineføring, stå, sit, dæk, spring,
apportering, spor, rundering og feltsøg. Der vil endvidere også
blive trænet ”indkald” og ”fremadsendelser.”
Kreativ træning:
Henvender sig primært til
familiehunden, som det også er vigtigt at huske på, har stor glæde
af at blive aktiveret! Her træner vi almen lydighed (Se beskrivelse
heraf under Lydighedsholdet) kombineret med sjove tricks og skøre
påfund – Det er kun fantasien, som sætter grænser! (Træningen
vil også kunne foregå uden for klubbens arealer).
Rally lydighed:
Er baseret på god kontakt og
samarbejde mellem fører og hund. Her skal I udføre en række sjove
lydighedsøvelser på en opsat bane, og hvor der lægges vægt på
hundens udstråling af glæde, mens den arbejder, og at man samtidig,
som fører, er god til at belønne og arbejde positivt sammen med sin
hund. Det skal således være en god oplevelse for både hund og ejer
med fokus på det gode samarbejde jer i mellem! Rallybanen vil bestå
af 10-20 skilte, som viser, hvilke øvelser I skal udføre. Mellem
skiltene går hunden i line (begynderklassen) eller fri ved fod
(øvede klasser). På rallyholdet træner vi øvelserne/rallyskiltene
både enkeltvis, og ellers sammensat til rallybaner, som gennemgås
grundigt med instruktøren.
Gæstehold:
Er til dig, som der allerede skulle være medlem af en anden lokalforening i DcH's regi, men som ønsker at deltage i træningen hos os på et eller flere hold.
Ting til træning:
Vi anbefaler, at du medbringer følgende genstande til træning:
I forbindelse med dit første fremmøde i klubben, bedes du henvende dig til Dorthe/Laila med henblik på udlevering af vigtig information!
Afbud:
Såfremt du ikke skulle have mulighed for at deltage i træningen, bedes du melde afbud direkte til din instruktør herom.
(Kontinuerlig udeblivelse fra træningen, uden meddelelse om afbud, kan medføre automatisk afmelding fra det ellers tilmeldte hold uden yderligere varsel).
OBS:
Ingen tæver i løbetid er tilladt.
Hos os træner vi udelukkende med positive indlæringsprincipper og motivation. For os handler det om, at både hund og fører er i harmonisk forening, og ikke mindst har det sjovt!
Ønsker du at tilmelde dig et af vores fantastiske hold, bedes du benytte fanen "Tilmelding", hvorfra du vil have mulighed for at oprette dig en profil samt foretage den fornødne betaling for medlemskab mv.
Skulle du have brug for hjælp til dette, er vi dig naturligvis behjælpelig hermed, og du bedes rette henvendelse til klubben!